Natur er velvære
Naturen er fantastisk, og i vores dejlige land er vi så heldige at være omgivet af masser af smuk og tilgængelig natur, så det er bare med at komme ud i den. Med de fire årstider som vi er begunstiget med sker der hele tiden noget nyt ude i naturen, og selvom de fleste af os jo nok mest foretrækker sommerhalvåret, så har vinteren også sin egen charme. Hver årstid kan noget, og det er bare med at tage alt, hvad naturen har at byde på til sig, for det vil gøre dig til et sundere og mere harmonisk menneske, og hvem vil ikke gerne være det. Vi mennesker stammer ude fra naturen, den er vores oprindelige habitat, og derfor befinder vi os så godt ude i de frie elementer. Her kan være sig selv på godt og på ondt, man behøver ikke at præstere eller sige det rigtige og korrekte, man er fri og det er noget, der er sundt for os mennesker at opleve og mærke.